mandag den 29. april 2013

Loving SKYR n' topping

Elsker du også skyr med diverse topping og tilbehør..

Jeg blander typisk skyr med lidt ren vaniliepulver eller stang, og topper med frugt/bær og noget crunch fra f.eks. hjemmelavet granola, mysli eller ristede nødder og kerner. 

Her er nogle af mine variationer (mango og mandler er mine favoritter):




Mango, Cashewnødder og tranebær


Mango, ananas, hasselnødder og Tørrede Morbær (giver en lækker karamelsmag)



Mango, ristede mandler og goji-berries


Mango, Ristede mandler og Fiber-crunch  (lavet på dadler/rosiner/hvedeklid)



Diverse friske bær (f.eks. hindbær og blåbær), og saft fra nogle frosne bær




onsdag den 24. april 2013

Tunsalat med melon, goji bær, nødder og kerner - samt "snyde-dressing"

Nem tunsalat godt med fylde fra både melon, diverse grønt, mandler, goji-bær og græskarkerner.  
Dressingen er en favorit "snyde-løsning", når det skal gå stærkt  (HOLIDAY dip-mix + creme fraice)









tirsdag den 23. april 2013

Simpel tomatsalat: Tomater "i mange farver" med mynte og marinade

Helt enkel tomatsalat bestående af masser af mynte, små tomater med masser af smag og en let marinade af olie/eddike/salt/peber.

Den går godt toppet med stegt/grillet strimler af oksekød, svinekød, kylling etc.  





Serano-torskefileter ovnbagt med forårsløg og spinat-melon salat

Torske fileter ovnbagt med forårsløg, seranoskinke og græskarkerner.  Sundt og nemt!




Torske fileterne er marineret med citronsaft + lidt revet skal, salt/peber. Herefter dækkes de med hakket forårsløg og seranoskinke. Der toppes med græskarkerner til slut, hvorefter de er klar til at blive ovnbagt.
 
De kan f.eks. serveres med en frisk melonsalat  (se tidligere indlæg).
 



Melonsalat med spinat, blåbær og crunch

Frisk og sprød sommerlig salat med sød melon, spæde spinatblade, forårsløg, blåbær - samt frø og kerner.





Til en stor salat: 
 * 1/2 melon 
* 50-100 gram frisk spinat
* 1/4 agurk
* 100 gram blåbær
* Forårsløg (et lille bundt)
* Topping: Græskarkerner og solsikkekerner (ristede)

Dressing af:
* Lige dele Æblecider eddike og flydende honning
* Salt/peber
* Lidt olie

 

fredag den 29. marts 2013

Gulerodssalat med nigellafrø, basilikum & masser af smag:)

Simpel og lækker gulerodssalat med masser af smag fra både citron, basilikum samt undertoner fra kardemomme og vanilie.







Til en stor skål salat:
  • 1/2 kg gulerødder
  • Basilikum eller mynte  (1/4 plante)
  • Nigellafrø  (lille håndfuld)
  • En lille øko citron:  saft + skal
  • 1/2 tsk. ren vanilie pulver (f.eks. Urtekrams)
  • 1/2 tsk. kardemomme (evt. også et lille nip kanel)
  • Et par spsk. koldpresset olie (hørfrø eller raps)
  • 1-2 spsk akacie honning eller agave sirup

Fremgangsmåde:

Gulerødderne rives og blandes med hakket basilikum og nigellafrø (der evt. lige kan tørristes på en pande forinden). 
Krydderierne, citronsaft + skallen fra citronen, honning og olie blandes i. 
Salaten har godt af at stå min. en halv time på køl inden servering, da den trækker mere smag :)



torsdag den 28. marts 2013

Krebsehaler n' mango-avokado salat

Lækker kombination af krebsehaler, mango, peberfrugt samt avokado  - rørt op i let dressing af skyr og urter og masser af ristet sesam. 









Til 2-3 personer
  • 1 moden mango
  • 1-2 avokadoer
  • 1 gul/orange peberfrugt
  • En god håndfuld sesam
  • Et bæger med krebsehaler (200 gram, drænet vægt ca.) 
Dressing af:
  • En lille skål med skyr (alternativ creme fraice, græsk yoghurt etc.)
  • Friske krydderurter - her er anvendt lidt dild, og mynte
  • Salt/peber og en anelse lime

Fremgangsmåde:
Peberfrugt, mango og avokado skæres i ligelige tern. 
Sesamfrøene ristet på en pande og afkøles. Herefter fordeles de i salaten, dog tilbageholdes en lille smule til topping til sidst. 
Dressingen laves og blandes sammen med krebsehalerne. 
Det hele anrettes med sesam toppet og evt. med lidt krebsehaler pyntet på toppen uden dressing. 

Salaten går rigtig godt som forret til ristet rugbrød eller ciabatta/filone inspireret brød. 

onsdag den 27. marts 2013

Mango-Basilikum salat med rejer og crunch

Rigtig lækker kombination af mango og masser af frisk basilikum toppet med store grønlandske rejer og ristede græskarkerner. 






 Til 2-3 anretninger:
  • 2-300 gram rejer
  •  1 stor moden mango
  • 1/2 basilikum plante
  • En lille håndfuld ristede græskarkerner (evt. ristet i lidt salt)
Dressing:
  • En lille skål med skyr (alternativ creme fraice, græsk yoghurt eller lign.)
  • Frisk dild - en god kvast, finthakket
  • Salt/peber 
  • En anelse friskpresset citronsaft.

Mangoen skæres ud i små tern og blandes med den friskhakkede basilikum, der kun lige bliver groft hakket for at give lidt karakter fra bladene.  
Rejerne fordeles på toppen med lidt salt/peber, og de ristede græskarkerner toppes til slut. 
Server evt. med ovenstående dressing og brød. 







Lakridsmandler som snacks eller topping

Helt enkle lakridsmandler - du behøver kun 10 minutter & 2 ingredienser:  lakridspulver + mandler:)







Til 100 gram lakridsmandler:

100 gram mandler skylles i lidt vand og tørres herefter i et viskestykke, så de kun er fugtige. Herefter rystes de med 3 tsk. lakridspulver (f.eks. i en plastikpose), så pulveret fordeler sig på mandlerne. 
Bag mandlerne i ovnen i ca. 10 minutter, eller til de begynder at blive gyldne og sprøde.



Rødbedesalat med ovnbagt laks, crunch og gule toner

Lækker kombination af laks og rødbeder med crunch af ristede græskarkerner og hasselnødder, samt honning/sennepsdressing med et lille twist af lime. 



Til ca. 2 personer anvendes:
  • 2 laksefileter
  • 2-3 rødbeder
  • Ristede sesamfrø
  • Ristede græskarkerner (evt. ristet med lidt salt)
  • Ristede hasselnøddekerner
  • Salt/peber
  • Evt. lidt koldpresset hørfrø olie (el. lignende)
Honning/sennepsdressing:  
  • 3-4 spsk fransk Ravigotte sauce  (kan erstattes af sød sennep)
  • Saften fra 1/2 lime  (evt. lidt revet skal)

Fremgangsmåde:

Rødbederne rives fint og blandes med de ristede sesamfrø, salt/peber og et par spsk. olie.  Lidt af sennepsdressingen blandes i, og den resterende del hældes over anretningen til sidst. 
Laksefileterne bages i ovn med citron og lidt salt/peber, og anrettes på salaten med de ristede græskarkerner og hasselnødder.





lørdag den 9. marts 2013

Butterbean salat med crunchy ruccola-pesto


                Lækker cremet butterbean salat, - der går som sundere alternativ til ris og pasta.





Salat til ca. 2-3 personer:

* 200-300 gram butterbeans (limebønner) lagt i blød og kogt efter anvisning (alternativ butterbeans der kan købes "færdige" på dåse)
* En god håndfuld frisk ruccola eller baby-leafs.
* 1/2 agurk skåret i tynde skiver
* En lille squeze lime  

Det hele blandes sammen og vendes med rucola-pestoen (se nedenfor)



Ruccola pesto - crunchy:

* En lille håndfuld solsikkekerner - ristede og afkølede
* En lille håndfuld græskarkerner - ristede og afkølede
* En halv pakke (ca. 50 gram) ruccola
* 1/2 lime
* Lidt akacie honning
* Lidt revet parmesan
* 1/2 fed hvidløg (kan undlades)
* Salt/Peber
* Lidt vand og/eller olie så blenderen kører rundt

Det hele blendes, - eventuelt kan man lade lidt af kernerne være tilbage og blande i den færdige pesto for at give den lidt ekstra "crunch". 
Pestoen skal have en tyk og cremet  konsistens, og stop den gerne i god tid, så der stadig er karakter fra ruccola og kerner.










torsdag den 7. marts 2013

Laksesalat med avokado, æble og spinatblade


Rigtig lækker sprød og fyldig salat med laks, æble, avokado, friske spinatblade med karakter fra nødde crunch og urtedressing.



Til 1 stor laksesalat:

* 1-2 laksefileter bagt i ovn med citron, salt/peber
*1 avokado
* 1 æble i tynde skiver
* Dild
* Mandler - ristede, som topping
* Lidt spæde spinatblade på bunden


Dressing: 
* Skyr eller græsk yoghurt
* Dild
* Salt/peber
* Lidt limesaft (+ lidt revet skal) 
* Lidt presset hvidløg (kan undlades)




 




Wokshop - Thai Beef Salad

Besøg på Wokshop  -  Thai Beef Salad  med koriander, mynte, bønner, chili og lime

 



mandag den 25. februar 2013

Crispy "Pink" bulgursalat på to måder - med kyllingefrikadeller


* Bulgursalat med blodappelsin, parma - og pinjekerne crunch, abrikos og grønt
* Basic bulgursalat med blodappelsin, urte-creme, frø og parmaskinke crunch
* Kyllingefrikadeller med urter, hørfrø og pesto



  



 Til en stor bulgursalat med blodappelsin, parma - og pinjekerne crunch, abrikos og grønt: 



  • 1/2 dl bulgur (her er anvendt grove fiber-bulgur) - kogt efter anvisning, med 1 grøntsagsbuillion, 1 laubærblad, lidt hvidvin ell. hvidvinseddike, lidt rosmarin. Afkøles inden salat-fyldet mixes i.
  • En lille pose radiser
  • 2-3 skiver parmaskinke stegt sprødt og afkølet. Skal crunches ud over salaten som topping
  • En 1/2 plante mynte - finthakket
  • En gul peberfrugt
  • 50 gram pinjekerner - ristede
  • 150 gram tørrede abrikoser  - finthakkede
  • 1 blodappelsin - skåret i tynde "fileter"
  • Lidt Sorte sesam (nigellafrø) - ristede på en tør pande
  • En dressing af:  2-3 spsk æblecider eddike, 2-3 spsk flydende honning, 2-3 spsk god olie (f.eks. koldpresset oliven eller hørfrø) salt/peber, lidt grove sennepskorn

Den afkølede bulgur blandes med alle ingredienserne - på nær parmaskinken, der crunches over salaten i store stykker inden servering. 



Til en  Basic bulgursalat med urte-creme, frø og parmaskinke crunch
 
  • 1/2 dl bulgur (her er anvendt grove fiber-bulgur) - kogt efter anvisning, med 1 grøntsagsbuillion, 1 laubærblad, lidt hvidvin ell. hvidvinseddike, lidt rosmarin. Afkøles inden salat-fyldet mixes i. 
  • Ristede sorte sesamfrø (nigella frø)
  • Urtecreme af:   4 spsk god pesto (hjemmelavet eller købt) rørt op med hakket mynte, 2-3 spsk flydende honning, 1/2 lime eller citron + revet skal, saften fra 1/2 blodappelsin, lidt salt/peber
  • 1 lille nip vaniliepulver (ren, f.eks. fra urtekram, eller indmaden fra 1 vaniliestang)
  • Et par skiver parmaskinke, stegt sprødt på en pande og derefter afkølet.
Bland det hele sammen, og pynt med lidt frisk mynte og lidt af parmaskinken




Til en stor portion (ca. 10-12 små)  Kyllingefrikadeller med urter, hørfrø og pesto
 
  • 1 pakke hakket kyllingekød  (ca. 400 gram)
  • Frisk mynte, basilikum  (eller andre krydderurter)   - finthakket
  • Salt /peber
  • 2 spsk grøn pesto (hjemmelavet eller købt)
  • Lidt revet gulerod
  • Et par spsk hørfrø  (for at give sammenhæng i farsen, samt lidt ekstra bid)
  • 1-2 æg 
 Bland det hele godt sammen - og steg dem sprøde i f.eks. koldpresset hørfrø olie.



søndag den 24. februar 2013

Rødbedesalat med bygkerner & superfruits

Lækker rødbedesalat med sundt mix af krydderurter, tilberedte bygkerner og superfruits (goji bær, blandede nødder, morbær, rosiner og tranebær).


En salat til ca. 4 personer:

3 rødbeder revet - gerne julienne
1 dl kogte og afkølede bygkerner (alternativ spelt - eller hvedekerner)
Lidt friskhakket persille og mynte
Blandede ristede nødder (f.eks. mandler og hasselnødder)
Tranebær, gojibær og morbær

Dressing af:
2-3 spsk olie (olivenolie, hørfrø mv.)
2-3 spsk Akacie honning 
1 tsk grovkornet sennep
Saft og skal fra 1/2 lime eller citron
Salt/peber



Salat med svinekød på 10 min!

Hurtig og lækker salat af spæde spinatblade, avokado, rød peber, mango toppet med stegt/grillet svinekød og balsamico-glace.  
  

Fremgangsmåde: (2 pers)
  • Miks en hurtig salat af avokado, mango, rød peber, og friske spæde spinatblade
  • Steg 2 svinekoteletter (eller andet svinekød) i pesto (købt eller hjemmelavet), samt salt/peber
  • Skær dem ud i tynde strimler og fordel på salaten
  • Lav en hurtig balsamico-glace som dressing;  Brug kødsaften fra panden og hæld ligelig mængde akacie honning og mørk balsamico på. Det skal lige op og koge, så det begynder at blive tykt. Herefter kan det hældes ud over salaten og kødet straks, og serveres varmt.